-
Som medarbejder i Thermo Fisher Scientific i Danmark bliver du en del af et succesfuldt og alsidigt team på næsten 500 medarbejdere, der hver dag møder ind på arbejde med et højt fagligt niveau, godt humør og en vilje til at udvikle, producere og sælge nogle af verdens bedste laboratorieprodukter. Nøgleordet, for alt det vi laver, er løbende forbedringer – og det gælder også dig, dine kompetencer og dit velvære. Vi investerer og sætter fokus på dig og din udvikling. Vi hylder initiativ, og vi gør alt for, at du skal lykkes. Vi ved nemlig, at den eneste måde, vi kan nå vores ambitiøse mål, er ved at give dig frihed til at nå dem. Kun sådan kan vi blive ved med at finde på nye måder at gøre vores fælles arbejde bedre, smartere og mere lønsomt.

Som medarbejder i Thermo Fisher Scientific bliver du en del af en global virksomhed. Men selvom vores hovedsæde ligger i USA, er vi en dansk arbejdsplads med danske værdier. Hos os er der kort afstand fra produktionen til direktørkontoret og fra tanke til handling. Uanset om du arbejder på vores fabrik i Roskilde eller på kontorerne i Hvidovre og Allerød. Det er bare sådan, vi er: Pragmatiske, åbne og helt uden fine fornemmelser.

Guidet af vores fire kerneværdier, integritet, intensitet, innovation og involvering, arbejder vi løbende på at forbedre vores produkter, vores processer og vores personale, så vi kan fastholde vores førerposition i markedet.

Vi arbejder fokuseret og planlægger skarpt for at nå vores fælles mål. Det er ikke altid, at tingene går lige efter planen, og det kræver, at vi en gang i mellem giver den en ekstra skalle. Men vær aldrig i tvivl: Vi har stor respekt for dig og din tid, og vi kræver aldrig mere end det rimelige. Vi tilbyder gensidige fleksible arbejdsforhold i en 24/7-ordning, en kantine i verdensklasse, bus til døren, konkurrencedygtig løn samt gode og sikre arbejdsvilkår til dem, der kan, vil og tør være med til at byde den globale konkurrence op til dans.

Vi frygter ikke den globale konkurrence. Vi vinder den. Vil du være med?

Mød Vores Medarbejdere

Som medarbejder i Thermo Fisher Scientific i Danmark får du omkring 500 kolleger, der hver bidrager med højt fagligt niveau og godt humør. Her kan du møde nogle af dem.
I Danmark har vi sites i Roskilde, Allerød og Hvidovre.

Arbejdsområder i Danmark

Thermo Fisher Scientific er vi godt 500 medarbejdere i Danmark. De fleste af os går på arbejde på vores udviklings- og produktionsanlæg lidt uden for Roskilde. Resten af os har hjemme på vores kontorer i Hvidovre og Allerød. Vores arbejde er opdelt i følgende arbejdsområder:

Quality Assurance/Quality Control

Her arbejder vi med den løbende forbedring af vores produkt- og proceskvalitet og sørger for, at vi hele tiden overholder og forbedrer vores kvalitetssystemer. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder, så vi er sikre på, at vi leverer de produkter, de har brug for i den kvalitet, de forventer. Her kan du fx blive QA Coordinator, QA Engineer eller Laboratory Technician.

Engineering

I Engineering sørger vi for udførelsen af virksomhedens tekniske projekter og for, at den anvendte projektledelsesmodel altid er opdateret og bruges af projektlederne. Her kan du fx blive Project Manager eller Plastics Engineer.

HR

I HR-afdelingen understøtter vi alle Thermo Fisher Scientifics funktioner i Danmark. Vi er pt seks medarbejdere, der arbejder med alt lige fra rekruttering, medarbejderudvikling, lønadministration og strategisk business partnering. Desuden indgår HR i ledelsen af sitet i Roskilde. Her kan du fx blive HR Manager, HR Business Partner eller HR Assistant.

Produktion/
Vedligehold/
Mekanik

Der er mange forskellige opgaver i produktionen, fra produktion af emballage til vores produkter til administration af vores Kan-ban system. Vi arbejder i 12-mands teams, der har ansvaret for, at produktionen kører optimalt. Til at hjælpe med det har vi Vedligehold og Mekanik, der blandt andet står for opsætning, programmering og vedligehold af robotter. Her kan du fx blive Robot Technician, Operator, Repair Technician eller Tool Maker.

Lager

Vores lagermedarbejdere sørger for råvareforsyning, varemodtagelse, forsendelse og lageropgaver generelt. På lageret bruger vi både LX, AS400, Office-pakken og vores eget interne scannersystem, så arbejdet her kræver truckkort og gode IT-kundskaber. Her kan du fx blive Warehouse Assistant.
Join Our Talent Community

Join Our Talent Community

If you're ready to make a difference in the world, you can do it here.